På denne side kan du få et overblik over, hvilken support, ekstra services og muligheder vi tilbyder, når vi har udviklet dine digitale løsninger. Du kan også finde manualer, som forhåbentlig kan hjælpe dig i gang, hvis du benytter dig af vores hostingservice. Har du nogle spørgsmål, skal du endelig bare kontakte os.

Support

Har vi lavet dine digitale løsninger, hjælper vi dig selvfølgelig godt i gang, så du selv kan opdatere indholdet efterfølgende. Og vi hjælper dig naturligvis også med at konfigurere dit nye webhotel, oprette mailkonti til dig og dine medarbejdere, og hvad du i øvrigt ellers har brug for.
Har du jævnligt brug for lidt ekstra hjælp, kan du tegne et års abonnement på vores supportservice. Så sørger vi for alt hvad der er brug for, i form af opdateringer og lignende på dine digitale løsninger i løbet af året. Aftalen giver dig samtidig mulighed for at ringe eller skrive til os alt det du vil, hvis du har brug for hjælp. Så løser vi problemet sammen med dig. Nye tiltag og anden form for videreudvikling af dine designløsninger er ikke en del af nævnte supportservice, men takseres pr. udviklingstime.
Du får et års support for 10.000 kr. ekskl. moms.

Sikkerhedstjek og eftersyn

Ingen hjemmesider kan sikres helt mod hackerangreb. Hvis eventuelle hackere er tilstrækkeligt dygtige og har et stort nok ønske om at ødelægge din hjemmeside eller lægge den ned, lykkes det også. Det kan vi dog langt hen ad vejen gøre en del for at forhindre ved at holde dine moduler, komponenter og dit CMS-system opdateret. Hjemmesider er lidt ligesom din bil - engang imellem skal den til syn. Vi vil naturligvis gerne hjælpe dig. Vi kan tilbyde at lave en gennemgang af dit website for kendte sikkerhedshuller, efterse systemfiler og installationer, og vi opsætter og opdaterer sikkerhedsværktøjer og firewalls. Ring eller skriv til os for et uforpligtende tilbud.

SEO

Har vi lavet din hjemmeside, har vi naturligvis sørget for, at den er søgemaskinevenlig. Søgemaskinerne og internettet forandrer sig konstant, og ønsker du en decideret SEO-gennemgang og optimering af din hjemmeside, kan vi naturligvis også hjælpe dig med det. Det gør vi blandt andet ved avanceret optimering af scripts, sitets opbygning, optimering af webtekster og billeder, og derudover kigger vi på sidens hastighed.

Hosting service

Til vores web-kunder tilbyder vi en række forskellige webhoteller og hostingmuligheder. Dette gør vi som en service for at vi bedre og hurtigere kan assistere dig, og så har det selvfølgelig også en lang række andre fordele for dig, da vi tilbyder en skræddersyet løsning til dit CMS-system. Det kan du læse mere om under Hosting.

Guides og manualer

I venstre side finder du lidt guides og manualer, som du kan downloade. De kan hjælpe dig i gang med at bruge vores services. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at kontakte os.

 

 

 

 

 +45 30 25 42 84


EMPTYHOUSE Media & Communication ApS
Sønder Boulevard 100
1720, København, Danmark

info@emptyhouse.dk